Naturgården

Stordagpleje

Lidt om os

henrik dorthe

Dorthe er fra 1977 og Henrik er fra 1976. Vi bor i udkanten af Frederiksberg, op til skoven. Vi har været sammen siden 1996. Sammen har vi børnene Michele, Melanie og Marcus. De to sidstnævnte, er stadig hjemmeboende. Dorthe har arbejdet som kommunal dagplejer siden 2006, og i 2012 startede hun som privat dagplejer. Grunden til at Dorthe startede op som privat dagplejer var for at få et tættere samarbejde med forældrene og få en mere selvbestemme hverdag til gavn for både børn og voksne. Henrik har siden 1997 arbejdet som elevatormontør for Murelaugets hejseværker. Siden Dorthe startede op som privat dagplejer har Henrik været godkendt af kommunen til at vikariere for Dorthe. Udover dette har Henrik haft en stor rolle hos børnene idet hans arbejdstider har gjort at han har haft tidligt fri og dermed har kunne deltage om eftermiddagen sammen med Dorthe og børnene. Vi har efter nogle års overvejelser blevet enige om at vi sammen ville blive et godt team og sammen kunne give børnene en mere alsidig og udfordrende hverdag. Vi er som personer altid positive og imødekommende. Vi holder meget af naturen, dyrene og udelivet, men holder også af indendørs aktiviteter. Så som at, danse, synge og tegne. Vi bestræber os på at gøre alt på børnenes præmisser og dermed skabe nogle gode trygge rammer. Det enkelte barns behov er i centrum, og derfor ændrer vi gerne på dagsprogrammet, hvis vi føler der er behov for dette. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at jeres børn skal befinde sig godt og vi ser frem til vores samarbejde omkring dette. Vi bestræber os på at udvikle og holdes os opdateret ved hjælp af blandt andet kurser og foredrag. Dorthe har gennem tiden deltaget i eksempelvis dagplejens grundkursus, førstehjælp, sensitive børn, Marte meo og div. fordrag.

* Marte Meo betyder 'ved egen kraft' og har fokus på: Se og følge initiativ. Bekræfte initiativ og følelse. Benævne initiativ og følelse.
  Turtagning. Positiv ledelse.